Um dia pela vida

Lige siden vi kom har Portugal haft en stor indsamling til bekæmpelse af kræft. Over hele landet har folk samlet sig i grupper og lavet alle mulige forskellige tiltag for at samle penge; nogle har arrangeret gå- eller cykelture, solgt forskellige ting, lavet koncerter osv. Folk har været super gode til at støtte op om projektet og bare i Ficalho har 12 hold arbejdet for sagen. Lørdag var den store afslutning på det hele og alle de små byer i kommunen samledes i Serpa til et fælles arrangement. Her skulle Chico og banden spille som nogle af de sidste, men vi ville ind og se løjerne, så lige over middag besluttede vi os for at stille os ud til vejen og forsøge at få et lift de 30 km ind til Serpa. Jeg fandt tomlen frem og blaffede det bedste jeg havde lært, for vi blev enige om, at der helt sikkert ville komme nogle forbi, vi kendte. Allerede efter 5 biler begyndte vi at blive lidt utålmodige – mest fordi vi stod i den bagende middagssol uden udsigt til skyggen af skygge! Men bil nr. 6 ville åbenbart gerne have os med – det var reklamebilen for kommunistpartiet, så der var spændt højttalere på taget og bagsædet var fyld med flag og valgplakater, som de var i færd med at hænge op forskellige steder i forbindelse med valget på lørdag. Men vi fik kæmpet os ind på bagsædet, efter vores chauffører havde besluttet sig for at omlægge deres rute for vores skyld – de skulle bare liiige ind forbi en af byerne, som alligevel lå på vejen. Fint nok – vi havde masser af tid og var bare glade for vores lift! Efter de havde gjort deres stop kom vi forbi den lokale, så de spurgte om vi ikke lige skulle have en kop kaffe. Vi stoppede for at få en enkelt, som en af deres forbipasserende venner endte med at betale og så var vi ellers på vej.

Arrangementet i Serpa var super gennemført både hvad angår de 25 forskellige sceneshows, men også de små tiltag rundt omkring. Ficalho-holdet havde ønsket at få madlavningstjansen, så i stedet for at have den sædvanlige hotdogbar eller lignende havde de en kæmpe bod med snegle, bønner, kylling, salater, kød i tomatsovs, caspasio og meget andet. I det hele taget er portugiserne ikke de store fans af fastfood – det er vigtigt, at det er god mad, der serveres.

Folk som selv havde kræft eller havde mistet nogen var på scenen og fortælle om dette, så det var virkelig et følsomt arrangement – ikke mindst fordi vi alle efterhånden kender folk, som har eller har haft sygdommen. Derudover blev der solgt balloner, som folk skrev små hilsner på til venner eller familie med kræft. I en anden bod blev der solgt stykker af stof – også til hilsner, som en dame sad og syede sammen til et kæmpe tæppe, som endte med at gå oppe fra kirken, ned ad trappen, hele vejen rundt om torvet og tilbage til kirken igen. Til sidst blev ballonerne sendt af sted, mens folk gik i en lang række med tæppet rundt omkring pladsen. I midten af det hele var der lavet en bane rundt omkring et langt bord, hvor det under hele arrangementet var meningen, at der skulle være folk, som gik for at symbolisere, at det er en lang vej når man kæmper med kræft. På bordet havde folk stillet små papirsposer med sand i og til sidst blev hele vejen lyst op med et lille lys i hver af de mange poser for at vise, at der for enden af vejen, også med sygdom, er lys forude.

Det var i det hele taget et helt fantastisk og inspirerende arrangement, som en hel masse frivillige hænder havde fået stablet på benene.

Byer vi har besøgt

Serpa med de hvide huse, slottet og mulighed for at købe ind

Beja med deres marked hvor man rent faktisk kan købe ALT fra skinke og olivenolie til en ny bil eller en ko

Mertola med den islamiske festival og sangria til 80 cent

Albufeira hvor man kan besøge Eduardo og hans mor

Tavira hvor broren, den smukke strand og god mulighed for solbrændthed findes..

Brinches som er en lille by hvor Chico + band spillede for børn og gangstativer, men hvor hele deres "crew" fik serveret gratis aftensmad

Lissabon hvor vi gik rundt i en halv time og ledte efter restaurantgaden, som åbenbart lå parallelt med den gade, hvor vi boede på hostel og sov i køjesenge med far og Anita

A do Pinto hvor Bob Marley-kopien samt mekanikeren holder til

Portimão hvor folk bliver tatoveret

Sagres som er verdens ende - og en meget fin én af slagsen

Carrapateira som er den lille by med verdens hyggeligste hostel og kæmpe klipper ned til stranden

Monsaraz med de små gader, hvor søs skal gå klemt op ad muren for at få skygge

Moura hvor vi besøger vores venner på arbejdsformidlingen

Faro hvor vi henter folk fra lufthavnen engang imellem

Mina de São Domingos med den skønne sø (-og lige nu lidt for mange hollændere)

Bordeira som har meget små, meget hyggelige gader, men hvor det ikke er muligt at få noget at spise

Aljezur hvor man godt kan spise og hvor tjeneren efter maden serverer likør, som hun nægter at fortælle hvad er

Rosal som er i Spanien

...OG ikke mindst Ficalho som er Portugals absolutte navle!!!

En hilsen hjemmefra

Igår sad vi som ægte portugisere på en lille café og fik et shot formiddagskaffe. Da posten kom forbi for også at få sin daglige dosis, havde han en kæmpe kuvert i hånden, som vi var så heldige at blive overrakt. Jeg rev kuverten op i spænding og tænk sig - den var fyldt med alverdens herligheder. Én efter én hev jeg den ene skat op efter den anden og der var både marzipanbrød, pålægschokolade, salmiakpastiller, ristede løg, flæskesvær, Her og Nu samt Se og Hør, guldbarre, Daim, Skildpadder, Fishermans Friend-pastiller samt opskriften på Fisk, remoulade, Superflyers, dåseleverpostej og torskerogn, Djungelvrål og karamelstænger - hvad søren mere kan man ønske sig?!?

Må dog indrømme, at jeg aldrig har spist så meget lakrids før, som jeg har hernede takket være en masse betænksomme folk hjemmefra:-) Og jeg er alene om at kæmpe mig igennem lakridsbjergene, da jeg har opgivet at forsøge at få de fastboende til at hoppe på lakridsvognen og Chico synes bare det lugter af bjørneekskrementer, når jeg gnasker mine salmiakstænger...

Men eftersom vi jo ikke længere har 3 måneder hernede blev vi nødt til at bede om lidt assistance med konsumeringen af ovenstående godter, så vi tog en bunke med over til en kusine, som havde inviteret til aftensmad (en af hendes forældre og en af Chicos forældre er fætre/kusiner, så derfor er hun det også...og det samme er hendes søn) . Så efter lidt brød og ost, et ordentligt aftensmåltid og chokolademousse til dessert blev chokoladen smidt på bordet, hvor særligt Anton Bergs marzipanbrød var et hit!

Tusind tak for pakken Jannie og Ricky - hvor er I gode!

I forlængelse af ovenstående er det vist meget godt, at jeg har min cykel og mit arobic 2 gange ugentligt. Forrige gang skulle vi bestille t-shirt og i forvirringen fik jeg bare meddelt min størrelse uden at tænke videre over det. Sidste gang fandt jeg så ud af, at denne t-shirt skal bruges til vores "store" show, som skal opføres i byens park d. 2. juni. Seriøst - GYMNASTIKOPVISNING!!! Det har jeg vist ikke været med til siden jeg var 8, så håber virkelig hele byen kommer og ser os lave sprællemænd...!

Smarte outfit, cykelture og islamisk festival

For et par dage siden skinnede solen så skønt fra morgenen af efter den forrige dags regn, så jeg iførte mig min (synes jeg selv) ret smarte stribede "shorts-og-top-i-én-dragt". Da det lidt senere bankede på døren og jeg åbnede for et par damer, som kom forbi med kirkebladet, sagde den ene til den anden: "Åh - hun er ikke engang kommet i tøjet endnu!" - Herefter tog jeg pænt imod både blad og hentydning og revurderede tøjvalget engang. Men vejret er bare skøøønt - og det er fantastisk at stå op om morgenen og vide, uden at have kigget ud, at solen bare skinner fra en nærmest skyfri himmel!

Lørdag morgen havde jeg meldt mig til en guidet mountainbike-tour i området, og havde fået at vide, at det bare ville være en stille og rolig tur på 20 km... Men for det første, da jeg mødte op, fandt jeg de øvrige deltagere i komplet cykeloutfit med klik-sko, trøjer med lommer til vandflasker og de der cykelbukser, som gør, at man ikke slider sin egen ende op. Der var ca. 35 deltagere og det eneste andet hunkønsvæsen udover undertegnede var en toptunet chick med solbriller, matchende resten af outfittet helt ned til spænderne på cykelskoene. Så stod jeg ellers der midt i mængden med mine store turistsolbriller i panden og i det tøj, jeg bruger til mit tirsdags- og torsdagsgymnastik! Men vi kom afsted og første stop var allerede efter 3 minutter fordi jeg, uden at opdage det, havde tabt mine kæmpebriller og nogle af de andre var ved at køre over dem...flot! Nå, MEN bortset fra outfittet og brille-tricket for opmærksomhed, var det en super fed tur på små hullede og stenede stier imellem oliventræer og marker med heste og nyklippede får. Turen var dog noget hårdere end hvad jeg havde forventet, og jeg skulle kæmpe mig op ad de mange bakker i stædighed da jeg ikke ville være blandt de sidste i gruppen - i dén forbindelse tror jeg flere af de andre var lettere bekymret for mig, da jeg har det med at blive knaldrød i hele krydderen efter en smule fysisk anstrengelse. Men heldigvis havde vi en følgebil med vand, appelsiner og bananer - alt hvad man behøver, lige før man er på vej til at kradse af!




Efter cykelløbet tog vi til byen Mertola, som ligger lidt over en time herfra. Her afholdes islamisk festival hvert andet år, hvilket heldigt nok faldt lige præcis igår. Mertola er i forvejen en rigtig fin lille by, og denne weekend forvandlet til arabisk markedsplads var den helt fantastisk. Gaderne var overdækket af klæder i alle farver og overalt duftede der fra de små boder af kager, krydderier og en hel masse andet og i de forskellige telte kunne folk sidde på gulvet og ryge vandpiber og drikke te. Senere var der koncerter ved foden af borgmuren, hvor en kæmpe flod løber gennem byen - smukt!

REGNVEJR - og historier

Idag regner det helt vildt, og jeg har lige set på tv, at folk i Faro går og fejer vand ud af deres huse. Så der er intet bedre at foretage sig end at sidde på en mosters café med en kop kaffe i den ene hånd og minicomputeren til "blogging" i den anden, mens de andre gæster fortæller historier til hinanden. Bl.a. har jeg igen lige hørt dén om folkene, som kom fra nordportugal til Ficalho og troede de bestilte 24 rundstykker hos bageren til den efterfølgende dag. Da de kom for at hente deres rundstykker stod der 24 franskbrød klar til dem... ordet for "rundstykker" i nord svarer åbenbart til "brød" i dette område. Har hurtigt fundet ud af at historiefortælling er en af portugisernes ynglingsbeskæftigelser - og de har mange af slagsen. Der er altid én, der har oplevet et eller andet tosset han ivrigt gerne vil fortælle om - eller også har hans fætter!

Dér gik strømmen på caféen sammen med et kæmpe tordenskrald! Sidst det regnede og tordnede sådan her slog lynet ned i kommunekontorets 2 computere samt byens eneste hæveautomat – så vi var uden penge et par dage! Heldigvis er der altid en moster, der kan give en kaffe på klods!

Status

Der er efterhånden lidt under en måned tilbage af vores jobsøgning i Portugal og jeg mener derfor, at der må være på tide at gøre status over tingene, hvilket gøres i det følgende... Ikke fordi vi mentalt er på vej hjem - der er stadig en masse at opleve inden dét, så det er nærmere en "midtvejsevaluering"!

----

Antal søgte jobs: 31
Antal "fåede" jobs: 0

Antal forvirrede jobkonsulenter på jobcentret: 5 + chefen

Antal nye Facebookvenner: 15 (...dét er da noget der tæller!?!...er dog ikke sikker på jeg ved hvem halvdelen af dem er)

Antal nyindkøbte cykler: 1
...antal cykelture: 1

Antal kindkys: 135.285.373

Antal skønne mennesker hjemmefra, som er kommet på besøg: 4
Antal heraf følgende forspiste maver: 6

Antal nye fætre: ∞

Antal rideture på æsler: 1

Antal kogte kaniner: 1 (...og jeg lover, at jeg aldrig gør det igen Louise!)

Antal storke: svarer til antallet af elmaster x 5 (da hvert par lige nu har fået mindst 3 unger)

Antal "verdens stærkeste mænd" jeg har mødt: 1 (og han bor i Ficalho - selv hans børn siger at han samarbejder med superman og Spiderman)

Antal drukkede kopper sorte små "kaffer": 164
...antal efterfølgende dårlige maver: et par stykker

Antal ureglmæssige portugisiske verber: 1000...hvoraf jeg har kendskab til 3

Antal husmalinger: 1

Antal gaspacho'er (lækker kold suppe): 3

Antal spiste fiskehoveder: 5

Sangriaer: 1 for meget

Antal nye livretter: alt alt for mange

Antal billeder: 1412 sorteret i 14 mapper (-hvem glæder sig til det store 4½ timers lysbilledshow??)

Antal gange de gamle mænd med hat har hilst, når man går forbi dem på torvet: 6349 + moms

Antal solskinsdage: 71

Antal gange jeg har savnet min mor: Mange

Antal gange vi har drømt om bare at rive returbillettern over: 71

Festa

Så oprendt dagen for den længe ventede byfest, som afholdes til ære for byens "fredshelgen". Bortset fra dén detalje, at dagene bød på regn i urimelige mængder, var det helt fantastisk at se den lille by blive forvandlet med kæmpe scene og koncerter på kirketorvet, masser af folk overalt, karuseller rundt omkring, små boder med candyfloss og skrammel samt hvad hjertet ellers måtte begære! Alt dette blandet med katolske optog, hvor folk bærer rundt på figurer af helgener og præsten, der synger sine salmer, resulterede alt i alt i det jeg vil kalde en fandens god byfest. Søndagen foregår traditionen tro ude på landet omkring en lille kirke med plads til omtrent 12 personer. Her holder folk til i store grupper i hver deres telt/pavillon...eller for vores vedkommende; under en presenning i dét, der senere blev døbt "Shreks sump"!

Så har alle folk ellers en ordentlig bunke mad og drikke med, som gladeligt deles ud til dem man kender, der kommer forbi - og eftersom "dem man kender" er alle, så er det ikke sjældent man skal stoppe op og smage lidt hist og pist. Desuden er det også meget normalt, at der kommer én forbi på sin hest eller sit æsel og lige får en enkelt!

Derudover er det blevet tradition blandt en gruppe af de unge mænd, at man skal have overskæg i disse dage, og NOGLE af dem har samlet sammen til dette siden december!!!

Noget af det fedeste ved det hele er, hvor meget alle folk elsker disse dage og hvor meget de i fællesskab går op i det. Der er folk der arbejder frivilligt et helt år for at få det hele op at stå og for at gøre det muligt bl.a. at have livemusik nærmest uafbrudt i 3 dage, fyrværkeri og pynt i gaderne, gratis mad og drikke til alle mandag aften m.m.m (=med meget mere!!!)

Jeg har allerede modtaget mail om, at der nu kun er 361 dage til næste byfest!